Næstved Sundhedshus
I Næstved Sundhedscenter er træning en vigtig del af arbejdet med sundhed, genoptræning og rehabilitering. Derfor har vi været med til at skabe et funktionelt træningsmiljø, der understøtter de mange forskellige behov, som møder borgerne i deres træningsforløb.
Sundhedscenteret danner ramme om både genoptræning, rehabilitering og sundhedstilbud, hvor træningen tilpasses den enkelte. Det stiller krav til et træningsmiljø, der både er fleksibelt, overskueligt og nemt at anvende på tværs af forskellige niveauer og fysiske forudsætninger.
I indretningen har vi derfor haft fokus på at kombinere funktionalitet, kvalitet og optimal udnyttelse af pladsen. Udstyret er sammensat, så det giver mulighed for at arbejde målrettet med blandt andet styrke, balance, kondition og funktionelle bevægelser.
Samtidig er der lagt vægt på gode og trygge omgivelser med god plads omkring træningsudstyret. Det giver mulighed for fri bevægelse og sikrer, at træningen kan foregå på en hensigtsmæssig måde – både ved individuel træning og under vejledning af sundhedsfagligt personale.

